Anlæg af en permakulturhave - trin-for-trin guide

Efter at have givet dig et kort indblik i permakulturhavernes verden i denne artikel"Hvordan skaber man en permakulturhave? En omfattende guide til begyndere", vil vi gerne dykke dybere ned i permakulturhavens verden, så du også kan komme i gang med dit personlige haveprojekt med det samme.
En funktionel permakulturhave kræver flere trin, der starter med grundig planlægning.

Det er afgørende at observere de lokale forhold nøje og overveje, hvordan de kan udnyttes bedst muligt. Eksisterende plantearter i haven skal overvejes, og der skal tages hensyn til ydre påvirkninger som vind, vejr og sollys.

Baseret på disse observationer kan man finde frem til egnede planter til dyrkning og registrere deres krav i dyrkningsplanen. De seks zoner i permakulturhavekulturen giver information om de forskellige elementer i haveområderne.

1. Planlægning
2. Udarbejdelse af planteliste Udarbejdelse af en planteliste
3. Udlægning af bede
4. Plantning af urtespiralen
5. Integration af permakulturelle dyrkningssystemer i drivhuset

Med denne viden kan du begynde at introducere de første strukturer som bede, vilde områder og drivhuse i det uopdyrkede område. De mest vedligeholdelseskrævende afgrøder bør placeres tættere på dit hus eller haveskur, og indsatsen mindskes, når afstanden øges. Det er vigtigt at skabe tilstrækkeligt med levesteder for dyr og mikroorganismer og at lade den eksisterende havestruktur være stort set uændret.

[produkt_3]

Planlægning af permakulturhaven

Grundlaget for en velfungerende permakulturhave er beplantningsplanen og dyrkningsmønstret i henhold til havens forskellige zoner.
Valget af planter skal svare til de lokale klima- og jordbundsforhold. En blandingskultur af udvalgte plantearter støtter hinanden og fremmer væksten.

Når man anlægger bedene, skal man sørge for, at planter med forskellige vækststrategier kan vokse side om side uden at komme i konflikt med hinanden. Ledsageplanter til grøntsagsdyrkning opfylder naturlige gødnings- og beskyttelsesfunktioner. Træer og buske hjælper med at holde på vandet ved at skabe skygge og giver ekstra næringsstoffer gennem døde plantedele.

Jorden må aldrig være udækket, men skal være naturligt dækket af græsser, urter eller bunddække.

Zoneinddelingen i permakulturhaven definerer, hvor meget arbejde der kræves for de enkelte områder:

1. Zone 0: Det primære opholdssted i haven, tæt på huset eller lejligheden.

• Zone 0 er permakulturhavens midtpunkt og er placeret i
  umiddelbar nærhed af beboelsesområdet.

• Her skabes områder, der ofte bruges af mennesker, som f.eks.
  terrasser, siddepladser, grillpladser eller endda et haveskur.
  
  
• Planlægningen og organiseringen af haven begynder i denne zone, da den fungerer som et
  centralt udgangspunkt og letter adgangen til de andre zoner
  .
  
  
• Ud over opholdsarealerne kan der også være kompostbunker,
  regnvandsopsamlingssystemer og redskabsopbevaring i denne zone
  .
  
  
• I denne zone kan man dyrke krydderurter og køkkenplanter i små potter eller
  højbede, så man hurtigt og nemt kan få adgang til det daglige
  brug.
  
  
• Bærbuske som jordbær eller mindre frugttræer som dværgæbletræer kan også plantes i beholdere for at skabe et område, der både er dekorativt og nyttigt.

2. Zone 1: Placering til planter, der kræver meget vedligeholdelse, og som skal være hurtigt tilgængelige.

• Zone 1 er i umiddelbar nærhed af huset eller lejligheden og omfatter
  områder, der kræver regelmæssig opmærksomhed og pleje.
  
  
• Her plantes ofte urtehaver, højbede eller små grøntsagsbede for at muliggøre hurtig høst og nem dyrkning.
  
  
• Planter i denne zone er ofte krydderurter, salater, køkkenplanter og grøntsager, der ofte bruges i køkkenet.
  
  
• Krydderurtehaver med forskellige krydderurter som persille, purløg, basilikum og mynte kan plantes her.
  
  
• Små grøntsagsbede er velegnede til at dyrke salat, radiser, rucola, spinat og andre hurtigtvoksende grøntsager, som kan høstes regelmæssigt.
  
  
• Nogle frugttræer som dværgpærer eller dværgkirsebær kan også plantes i denne zone for at muliggøre en tidlig høst.
  
  
• Stier og spor løber gennem denne zone og gør adgangen til vedligeholdelsesområderne lettere.

3. Zone 2: Område til mindre intensiv pleje, herunder grøntsagsbede og drivhuse.

• Zone 2 strækker sig lidt længere væk fra huset og omfatter større grøntsagsbede, frugtplantager og drivhuse.
  
  
• Planter i denne zone kræver mindre hyppig pleje og kan optage større områder.
  
  
• Her dyrkes grøntsager som kartofler, græskar, tomater, agurker, courgetter og frugttræer, som kræver mere plads og en vis mængde pleje.
  
  
• Frugthaver med frugttræer som æbler, pærer, blommer og kirsebær er også typiske for zone 2.
  
  
• Drivhuse kan bruges til at dyrke mere følsomme planter som peberfrugter, auberginer, agurker og tomater og til at forlænge høstperioden.

4. Zone 3: Ekstensive bede til dyrkning af afgrøder med minimal pleje.

• Zone 3 består af ekstensive bede, hvor der dyrkes afgrøder, som sjældent kræver vedligeholdelse.
  
  
• Planter som kartofler, græskar, bælgfrugter og korn dyrkes og høstes her i store mængder.
  
  
• Der kan også dyrkes afgrøder, som kræver minimal pleje, og som kan høstes i store mængder, f.eks. majs og bælgfrugter.
  
  
• Korn som hvede, havre, rug og byg kan også dyrkes i denne zone, så man kan blive selvforsynende med kornprodukter.
  
  
• Denne zone kræver minimal arbejdskraft, da planterne stort set er overladt til sig selv og kun kræver lejlighedsvis pleje.

5. Zone 4: Enge, frugt- og nøddetræer og vilde blomster.

• Zone 4 omfatter større områder med ekstensive afgrøder som enge, frugt- og nøddetræer og vilde blomsterenge.
  
  
• Her dyrkes planter, som sjældent har brug for pasning og kun kræver lidt opmærksomhed.
  
  
• Denne zone er ideel til ekstensive afgrøder som enge, hvor græsser og urter kan dyrkes til dyrefoder eller som grøngødning.
  
  
• Frugt- og nøddetræer som valnødder, hasselnødder, blommer og æbler kan plantes i denne zone for at give en langsigtet høst.
  
  
• Denne zone er levested for en række planter og dyr og bidrager til biodiversiteten i haven.
  
  
• Enge med vilde blomster kan være med til at fremme biodiversiteten og give levesteder til bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter.

6. Zone 5: Vildmarkszone til fremme af økologisk balance og biodiversitet.

• Zone 5 er stort set overladt til sig selv og fungerer som et tilflugtssted for naturen for at skabe et fristed for vilde dyr, fugle, insekter og planter. Der dyrkes ingen specifikke afgrøder, men de naturlige processer og biodiversiteten fremmes ved at lade området være uforstyrret.
  
  
• Denne zone er vigtig for at opretholde den økologiske balance og er levested for en række planter og dyr, som ellers kunne være truet.

[Produkt_1]

Oprettelse af en planteliste til permakulturhaven

En blandet kultur af egnede plantearter er afgørende for en velfungerende permakulturhave. Når man udarbejder plantelisten, skal man sørge for en jævn fordeling af frugt-, grøntsags- og urteplanter. De støtter hinanden og bidrager til jordens frugtbarhed og beskyttelse mod skadedyr. Hække og buske giver også beskyttelse mod miljøpåvirkninger.

Zone 0 (vigtigste levested):

• Krydderurter: persille, purløg, basilikum, mynte, rosmarin, timian, oregano.
• Bærbuske: jordbær, hindbær, ribs

2. zone 1 (planter med højt vedligeholdelsesbehov):

• Grøntsager: radiser, rucola, spinat, porrer, kålrabi, salat, gulerødder, selleri
• Små frugtsorter: jordbær, blåbær, brombær, dværgfrugt (f.eks. dværgpærer, dværgkirsebær)
• Krydderurter: dild, koriander, løvstikke

3. Zone 2 (køkkenhave og frugtplantage):

• Grøntsager: tomater, agurker, courgetter, peberfrugter, auberginer, broccoli, blomkål, fennikel
• Frugt: æbler, pærer, blommer, kirsebær, ferskner, abrikoser
• Krydderurter: merian, salvie, estragon, lavendel

4. zone 3 (ekstensive bede):

• Grøntsager: kartofler, græskar, majs, bønner, ærter, løg, hvidløg
• Korn: hvede, rug, byg, havre
• Bælgfrugter: linser, kikærter
• Rodfrugter: pastinak, rødbede, skorzonerrod

5. Zone 4 (enge og frugttræer):

• Græsser: engsvingel, timothe, hanekro
• Krydderurter: engsalvie, engkørvel, engbrandbæger
• Frugttræer: valnødder, hasselnødder, mirabeller, kvæder, damsoner

6. zone 5 (vildmarkszone):

• Naturlig vegetation: vilde blomster, græsser, buske, træer (afhængigt af placering og naturligt miljø)

Oprettelse af bedene i permakulturhaven

Når man skaber bedene i permakulturhaven, er det vigtigt at overveje en række forskellige plantearter. Overflødige designelementer som kanter og stier kan erstattes af bunddække. Jorden graves ikke op, men forbliver uberørt for at opretholde balancen mellem mikroorganismer og næringsstoffer. De høstede planterester fungerer som barkflis og holder på fugten i jorden.

BOXIO - HEMP | Hampestrøelse

Efter butikken er før butikken - for at forhindre ubehagelige lugte i mellemtiden skal du blot tilføje lidt hampstrøelse til beholderen til fast affald - det er det!

Vis produkt

Plantning af urtespiralen i permakulturhaven

At plante urtespiralen i permakulturhaven er en kreativ og effektiv måde at dyrke en række forskellige urteplanter og skabe optimale vækstbetingelser. Spiralen er et centralt element i permakultur, som ikke kun er æstetisk tiltalende, men også har praktiske fordele.

Urtespiralen består af stablede natursten eller andre materialer og danner en spiralstruktur, der snor sig opad. Dette design skaber forskellige klimazoner, der gør det muligt at plante urter med forskellige krav til lys, fugt og jordkvalitet.

I toppen af urtespiralen, hvor sollyset er mest intenst, vokser især middelhavsurter som timian, rosmarin og salvie, der foretrækker tørre og solrige forhold. Urter som persille, pebermynte og purløg føler sig hjemme i de midterste områder, hvor det er lidt køligere og mere fugtigt.

Fugtelskende urter som brøndkarse og mynte kan plantes i bunden af spiralen, hvor dammen er placeret, og luftfugtigheden er højest.

Dammen i bunden af urtespiralen er med til at skabe et afbalanceret økosystem ved at være levested for forskellige vandplanter, padder og insekter.

Den fungerer også som vandkilde for de omkringliggende urter og giver naturlig vanding.

[Produkt_1]

Integration af permakulturelle dyrkningssystemer i drivhuset

Drivhuset spiller en alsidig rolle i permakulturelt havearbejde, der går langt ud over simpel plantedyrkning. Det udfylder flere funktioner i havens økologiske system og bidrager til at skabe et afbalanceret økosystem.

Først og fremmest giver drivhuset et beskyttet rum, hvor planter, der er hårdføre eller tåler lave temperaturer, kan trives selv i den kolde årstid. Disse planter kan derfor dyrkes udendørs i længere tid, hvilket forlænger vækstsæsonen og øger afgrødeudbyttet.

Derudover muliggør det at holde dyr i drivhuset endnu et niveau af selvregulering i havens cyklus. Tilstedeværelsen af dyr som kyllinger eller kaniner betyder, at organiske materialer som planterester og dyreekskrementer kan genbruges direkte på stedet. De bliver nedbrudt af mikroorganismer og fungerer som naturlig gødning for planterne i drivhuset. Det lukker næringsstofkredsløbet og bidrager til jordens frugtbarhed.

En anden fordel ved drivhuset er den tidlige start på vækstfasen om foråret. Det beskyttede miljø og muligheden for at regulere temperaturen betyder, at planterne kan plantes tidligere på året, hvilket fører til et tidligere høsttidspunkt og dermed øger det samlede afgrødeudbytte.

Med hensyn til blandet dyrkning i permakulturhaven er den omhyggelige udvælgelse og kombination af planter afgørende for systemets succes. Et harmonisk fællesskab af plantearter kan være med til at minimere ulemper og supplere hinanden. Derfor er det vigtigt at overveje de enkelte planters egenskaber og behov og planlægge et afbalanceret plantesamfund.

Vi håber, at denne dybdegående gennemgang af at skabe en permakulturhave har hjulpet dig, og at du nyder at skabe og planlægge den. Hvis du gerne vil vide mere om haver og deres forskellige anvendelser, anbefaler vi, at du tager et kig her.

Design eller anlæg af en ny have - en oversigt over de bedste ideer her

Dit Boxio-team